STØVRING: Onsdag den 29. november blev det årlige julemarked på Mastruplund Ældrecenter afholdt.

Centerrådets medlemmer deltog med stor tombola, som var et stort tilløbsstykke. Dagcentrets brugere og beboere på ældrecentret har det sidste års tid været flittige med både hæklearbejde, stikket, knyttet og flettet, klippet og klistret. Alt det flotte arbejde blev denne dag præsenteret for alle, som var interesseret i at se, alle de flotte ting, og nyde en hyggelig formiddag sammen med julesang og musik. De flittige seniorer stod selv for salget på julemarkedet, og det var med stor fornøjelse og stolthed. 

Ud over julemarkedet blev der nydt kaffe og nybagte norske klejner. Ikke nok med at sanserne blev forkælet af bagværk, så kunne man også nyde dejlig julemusik fra klaver, og sangbøgerne blev fundet frem og man sang julens sange.

Ingen tvivl om, at alle gik der fra med juleglæden.  

 

e-max.it: your social media marketing partner