I onsdag den 10. maj blev årets elever fra Nordjyske Gymnasiers Talentakademi hyldet med diplomoverrækkelse.

Nordjyske Gymnasiers Talentakademi er et talentprogram med i alt 18 deltagende gymnasier i tæt samarbejde med University College Nordjylland (UCN) og Aalborg Universitet (AAU). Eleverne er fordelt på humanistisk, samfundsfaglig og naturvidenskabelig retning og har i årets løb deltaget i en stribe faglige arrangementer og horisontudvidende oplevelser.
Det store arbejde blev afslutningsvis hædret med diplomoverrækkelse i Aalborg hvor UCN var vært for begivenheden.
Prorektor Kirsten Bundgaard bød velkommen onsdag aften for de fremmødte talentelever og deres familier. Herefter sagde Inger Askehave, prorektor for AAU, og Jette Rygaard, rektor for Vesthimmerlands Gymnasium og HF, nogle rosende ord til eleverne.
I Talentakademiets ånd var der også faglige og inspirerende indslag i løbet af aftenen fra både UCN og AAU.
Næste skoleår starter et nyt hold talentelever op med nye spændende områder, der skal udforskes.


Prorektor Kirsten Bundgaard bød velkommen.

Inger Askehave, prorektor for AAU.

e-max.it: your social media marketing partner