Søndag den 31. marts afholdt Rold Skov MTB deres årlige standerhejsning, og i år med rekordstort fremmøde.

Læs mere ...

STØVRING: Førsteholdet hos damesenior i SIF Fodbold, Jyllandsserien, hentede forårets første sejr, da det lørdag 6/4 blev til en 3-1-sejr hjemme over Holtet IF. Katja Uhrenholt, Signe Rytter Lund og Lisa Christensen stod for fuldtræfferne til hjemmeholdet.

- Der var heldigvis markant fremgang at spore spillemæssigt i forhold til 1-3-premieren mod Gundersted IF, og vi fik en - i mine øjne - fortjent sejr. Der var lidt malurt i sejrsbægeret. Vi fik tre spillere skadet, siger Jan ”Krølle” Nielsen, SIF-cheftræner, om lørdagens sejr i anden spillerunde.

Keeper Camilla Hvilsom beskadigede en finger, og både Daria Krzos og Stine Balling Olsen pådrog sin lyskeskader.

- Vi har heldigvis en friweekend i næste weekend, og så må vi håbe, spillerne kan komme sig lidt. Camilla Hvilsom er dog nok ude af billedet kampmæssigt mindst 14 dage, vurderer Jan ”Krølle” Nielsen.

SIF kom foran et par minutter før pausen, da Katja Uhrenholt slap igennem og satte bolden i nettet til 1-0. Kampen var meget et slag om midtbanen.

Fem minutter efter pausen blev det 1-1 på et straffespark.

Det var Dea Poulsen, der overtog pladsen i SIF-målet, da Camilla Hvilsom måtte udgå, og den opgave klarede Dea Poulsen fornemt.

Cirka midtvejs i anden halvleg var det indskiftede Signe Rytter Lund, der scorede til 2-1 små 10 minutter efter, hun var kommet på banen, og i kampens døende minutter slog Lisa Christensen SIF-sejren på 3-1 fast på et drøn af et langskud.

Alle 14 i SIF-truppen kom i aktion i 3-1-sejren. Indhopperne var Julie Frank, Dea Poulsen og Signe Rytter Lund.

STØVRING: Gæsterne fra Aalborg Chang førte 2-0 efter tre et halvt minut i lørdagens opgør i Jyllandsserien 2-herrer i Støvring, og selvom SIF-mandskabet fik bedre fat og fik reduceret til 1-2 før pausen, så vandt Chang 4-1 på yderligere to scoringer i de sidste 20 minutter.

- Vi fik den værst tænkelige start og var bagud 0-2 efter tre et halvt minut. Chang scorede på nogle af de ting, som vi selv havde trænet i i løbet af ugen, så det var en kold dukkert.

- Det første kvarter sejlede vi rundt og kunne hverken stikke eller bekende, men langsom fik vi arbejdet os ind i kampen og begyndte at spille som aftalt. Det gav os presset, og Mads Harbo fik reduceret til 1-2 efter godt 25 minutter.

- Vi havde et par gode muligheder i slutningen af første halvleg for at få udlignet men manglede lige det sidste, siger Rasmus Gissel, sportschef og fungerende JS-cheftræner Rasmus Gissel.

- I pausen var temaet, at vi skulle fastholde den oprindelige plan med at spille bolde mod Changs bagrum. Det gav os 25 rigtig gode minutter i starten af anden halvleg, hvor vi trykkede rigtig godt på og også havde et par store chancer for at udligne.

- Desværre blev vi i det 71. minut ramt af et gult kort, og de 10 minutter i undertal blev dyre for os, idet Chang udnyttede overtallet og scorede yderligere. Det betød, at det reelt var gameover, da vi blev fuldtallige, fortsætter Rasmus Gissel.

SIF-startopstillingen, 4-4-1-1 eller 4-4-2 efter temperament: Jakob Tolstrup - Nikolaj Thorhauge, Nikolaj Hvilsom,, Lars-Bo Hansen og Christoffer Olesen - Thomas Nielsen, Anders Nielsen, Lasse Pilgaard og Mathias Kielgast - Mads Harbo - Christian Lie Guldager.

Bænken denne gang: Yashar Bavel, Nicklas Aagaard og Asger Bundgaard Nielsen. Alle 14 kom i aktion.

I første spillerunde besejrede SIF-mandskabet Helsted Fremad IF 2-1 på udebane. 

 

I dagene 16.-19. september blev der afholdt klubmesterskaber for såvel børn som voksne i Skørping Tennisklub. 

Læs mere ...

SKØRPING: Årets første Hole in One i er slået i Rold Skov golfklub.

Læs mere ...

Doktorvænget 6

9530 Støvring

mail@folkebladet.info

 

ÅBNINGSTIDER:

Mandag-torsdag kl. 8.00-16.00

Fredag kl. 8.00-15.00