Jonas Søgaard Poulsen har startet eget tømrerfirma.

STØVRING: Jonas Søgaard Poulsen er 29 år gammel, og bor i Støvring sammen med sin kone og to børn. Han startede sit eget tømrerfirma ”Din Tømrermester i Støvring ApS” kort efter nytår og siden da, er han allerede kommet godt i gang med sit selvstændige erhverv.
Før Jonas Søgaard Poulsen startede som selvstændig tømrer, har han arbejdet flere forskellige steder. I alt har han 12 års erfaring. Han kan udføre alt lige fra tilbygninger og renoveringer til de mindre opgaver såsom nye døre og vinduer.
- Ideen med firmaet er, at give kunderne en god mulighed for at få en mangeartet service inden for tømreropgaver. Alle er velkomne til at kontakte mig - uanset hvilken tømreropgave, det drejer sig om. Intet er for stort eller for småt. Udover det, er det vigtigt for mig, at jeg er den lokale tømrermester i byen, som kunderne trygt kan rette henvendelse til og være sikker på at få løst opgaven til en fornuftig pris og i høj kvalitet, fortæller Jonas Søgaard Poulsen.
- Firmaet er et enkeltmandsvirksomhed, hvor der bliver lagt vægt på faglig stolthed, erfaring og klare linjer mellem kunde og tømrer. Firmaet står både til rådighed privat og til erhverv, og har  samarbejdspartnere, således at man kan løse større opgaver, også hvor andre faggrupper kan være en del af opgaven, slutter Jonas Søgaard Poulsen, som ser frem til, at servicere kunderne i Støvring og omegn.

e-max.it: your social media marketing partner