Af Rikke Pedersen, ØHI Gymnastik afdeling

Sommerferien er ved at være slut og vi er i Øster Hornum Gymnastik Forening i gang med det store puslespil med haltider, trænere og ikke mindst plads til Rebild kommunes børn på holdene.
Desværre er der en brik som igen i år mangler, nemlig haltid! Derfor dette brev til jer kære lokal politikere i Rebild Kommune. For at kunne fortsætte med at tilbyde gymnastik til bredden og til eliten i Rebild kommune mangler vi nogle flere faciliteter i Øster Hornum.
Vi oplever desværre, at trænere vælger os fra og at vi må afvise nye hold og afvise Rebild kommunes børn, grundet manglende fleksibilitet i haltider, og det udfordrer os negativt at være en forening i udvikling, som konstant er begrænset af faciliteter.
Så kære politikere - vær med til at bakke op om bredde- og elitegymnastikken i Øster Hornum og hjælp os med at finde den sidste pulsespilsbrik, så vi ikke længere er begrænset af faciliter i Øster Hornum.

e-max.it: your social media marketing partner