Ofte kan det være svært at finde en parkeringsplads omkring Støvring centrum og derfor kan man blive fristet til at parkere ved City Ccenteret. Det kan blive en dyr fornøjelse, hvis ikke man får stillet p-skiven, holder der for længe eller holder skævt. Som et af de få steder i byen er der nemlig ofte kontrol og et besøg i centrets butikker, andre butikker i området, en skole-hjemsamtale eller et lille møde i banken, kan hurtigt koste omkring kr. 800.

Det undrer mig, at de handlende i centret accepterer disse restriktioner, idet det må være i deres interesse at så mange som muligt kommer i området. 

For Støvring som by tænker jeg, at det er enormt skadeligt, idet der er i tusindvis af parkeringspladser uden restriktioner i City Syd som vel må anses som den største direkte konkurrent til Støvrings mange specialforretninger og dagligvarebutikker. 

Jeg ved, at vi er mange, som gerne vil handle lokalt, men for mit vedkommende, så skal det samtidigt være let og man skal i hvert fald ikke mødes af en parkeringsbøde.   

Så min opfordring til byens befolkning er, at være ekstra opmærksom på forholdene ved parkeringspladsen ved City Centret og til ejerne, at de ser af at få fjernet de tåbelige restriktioner, der er på området.

Af Dorte Skjødt og Henrik Hejndorf

 

e-max.it: your social media marketing partner