Er det manglende vilje fra kommunens  side eller er det stadig en ”hån” mod giveren?

Jeg giver giveren ret i, at der bliver ikke engang holdt rent omkring. Kære kommunalpolitikere, få nu sat gang i kommonikationen med giveren - det skylder I ham.
Kommunen har travlt med at sætte nye ting i gang, men glemmer at vedligeholde de eksisterende  rundt omkring. Det hele står og forfalder. Hvad med byforskønnelsen, som man længe har talt om? Hvornår bliver det til noget? Byen er ikke ældre- og handicapvenlig. Der mangler bænke og skraldespande - skidt og lort ligger og flyder rundt omkring.
Borgmesteren har lagt et nyt sparekatalog frem. Det kommer ikke som nogen stor overraskelse, at det også denne gang er de svage og ældre det skal gå udover. Man vil spare 1,7 mio. til ældrecenteret og andre 1,7 mio. Ifølge det nye, må de ældre borgere kun få gjort rent hver tredje uge mod hver anden uge nu.
700.000 på aktiviteter på ældrecentre og 1,5 mio. på rehabiliteringspladserne.Hvorfor er det altid de ældre og svage, det skal gå udover?
Kære borgmester, prøv lige at reducere din egen løn og til dine direktører en lille smule, så det ikke altid skal gå udover de svage.
Med hensyn til at rydde op rundt omkring, ser jeg på min daglige tur rundt  byen, et eksempel på hjørnet af Grangårdsvej og Stadion Allé. Her har ligget et væltet træ i to måneder. Lidt længere henne ad Stadion Allé er der et bøgetræ, som har været gået ud i de godt 3 år, uden at det er blevet fældet. Men man har mere travlt med at save de bevaringsværdige ned ved Rådhuset og den gamle højskole. Kære ansvarlige, prøv for pokker da at vågne op.     
Vi, som borgere, må dog på ét eller andet tidspunkt blive hørt inde på Rådhuset?

 

Af Karl Andersen, Hobrovej 92 C 2-4, Støvring

e-max.it: your social media marketing partner