Alternativet, Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet gik til kommunalvalget som et valgforbund for at mindske risikoen for stemmespild. Men valgforbundet blev også etableret på en fælles holdning til politisk ordentlighed som fundament for det politiske arbejde og på en fælles rød-grøn politisk profil. 

Konstitueringen i Rebild Kommune viste klart, at der er behov for sammenhold om dette fundament. Valgforbundets partier håber at Rebild Kommune, med Leon Sebbelin som borgmester, har fået en konstituering, som giver de bedste forudsætninger for, at Rebild Kommune ledes på troværdig vis med respekt for borgerne, kommunens ansatte, demokratiet og det gode samarbejde.

SF og Alternativet blev desværre ikke repræsenteret i byrådet, men fortsætter det lokalpolitiske arbejde, og har aftalt med Socialdemokratiet, at holde kontakten ved lige. 

Gennem løbende politisk kontakt og fælles arrangementer på tværs af partierne kan vi forhåbentlig fremsætte fælles forslag og skabe en bredere politisk debat i lokalsamfundet.

Af Thøger Kristensen,
Socialdemokratiet.
 Per Alstrup, Alternativet.
 Anette Bruun Hansen, SF

 

e-max.it: your social media marketing partner