REBILD: Vi siger nej tak til statens tilbud

Staten har tilbudt kommunerne penge til genetablering af køkkener på ældrecentrene. Der støttes med 75 % af byggeudgifterne inden for en pulje på 425 mio. kr. fordelt i hele landet. Vi har 29 modtagerkøkkener i Rebild kommune, hvor der allerede foregår færdigproduktion og anretning af maden som fremstilles i Fælleskøkkenet, der også leverer specialmenuer til diabetikere og andre med særlige kostbehov.
Ændring af disse køkkener vil udløse en ansøgning på 3,9 mio. kr. Desværre følger der ikke driftsmidler med, og det vil koste 11 mio. kr. ekstra pr. år, at drive madproduktionen på denne måde. Penge, som skal tages fra andre aktiviteter.
Vi siger nej tak til statens tilbud, og tilslutter os Ældrerådets anbefaling om, at fortsætte den nuværende model, og at den udbygges og udvikles, som det har været planlagt, f.eks. i forbindelse med Det gode måltid. Såfremt der kan stilles yderligere midler til rådighed,  ønsker vi at der prioriteres varme hænder.

 

Af Kim Hornbech og Holger Pedersen, Det Konservative Folkeparti

 

Kim Hornbech

 

Holger Pedersen

e-max.it: your social media marketing partner