Af: Af ”En glad danser”

Nu skal Seniordanserne i Støvring snart igang igen, efter en lang sommerferie.

ν STØVRING: Nu skal Seniordanserne i Støvring snart igang igen. Efter en lang sommerferie, glæder vi os til at mødes. Vi er knap 40 dansere med lyst til at røre os gennem dansen. Den ældste danser er fyldt 90 år, og vi har på vores hold både 10, 15 og en enkelt 20 års jubilar. 

Ud over danseaftnerne har vi nogle traditioner, som vi hvert år glæder os til. Bl.a. mødes vi til en julefrokost, hvor vi også danser, og så har vi vores hyggelige og festlige aften sammen med gymnastikholdet Sirenerne. Her inviterer vi familie og venner med, og efter gymnastik og dans sluttes denne aften af med kaffebord og fællessang. 

Vores sommertravetur er også noget vi ser frem til. Vi mødes ved sø eller skov og drikker kaffe i det fri, hvorefter vi afslutter dagen med at spise på det nærmeste spisested eller kro. 

Kan du lide at danse og vil gerne være sammen med os, er du velkommen – med eller uden partner. Du kan være med en gang eller to, før du bestemmer dig. 

Du er velkommen.

 


e-max.it: your social media marketing partner